ROREGLEMENT Daglig roning og behandling af både

Roning i og behandling af klubbens både

1. Før hver tur:
   1. Alle roture skal indskrives før afgang i
   2. En af mandskabet i hver båd skal have styrmandsret.
   3. Hver båd har egne navngivne årer, der skal bruges til rette båd.
   4. Årerne bæres ud og ind én ad gangen – for scullere dog 2 ad gangen, med årebladet forrest.

1. Båden ud:

1. Både, der skal løftes med bådvogn med palleløfteren, anbringes på palleløfteren således, at gaflerne er mellem de hvide mærker på bådvognen. Under løftning og sænkning af båden, skal der være minimum en person for eller agter, således at båden kan støttes forsvarligt.
2. Båden køres ud på forpladsen, hvor bundpropper og bundbrædder monteres. Roret monteres dog først, når båden er i vandet.
3. Inriggere og gigbåde køres i vandet ad Ved brug af slisken skal der mindst være en person på siden af båden samt en person, der styrer bådens spids og evt. løfter denne.
4. Når båden lægger til og fra pontonen må årerne ikke slæbes hen over denne.
5. Af hensyn til årerbladene må årerne ikke benyttes til at støde fra land.

1. Landgang:
2. Landgang er IKKE tilladt i havneområdet og hvor forholdene i øvrigt ikke tillader det.

1. Båden op:
2. Når båden ligger ved pontonen, skal den altid holdes fri af hjørner og kanten, så skader undgås.
3. Før båden løftes/køres op skal det sikres, at de nød­vendige kræfter/personer er tilstede, således at selve optagningen kan foregå sikkert, roligt og uden risiko for, at båden beskadiges undervejs.
4. Inriggere og gigbåde køres i land ad slisken.
5. Efter langture tjekkes båden for eventuelle skader.
6. Samtlige bundpropper skrues ud.
7. Bådens rengøring:
8. Båden aftørres udvendig og indvendig med de frem­lagte klude.
9. Bundbrædderne anbringes på kant langs siden af båden, så­ledes at aftørring i bunden og langs med kølen kan gøres effektivt.

Bundbrædderne lægges på plads igen af det næste mand­skab, der benytter båden.

1. Efter aftørring skylles kludene i rent vand evt. tilsat sæbe. Kludene vrides op og hænges til tørre.
2. For- og agterluge efterlades åbne, så god ventilation opnås.
3. Efter enhver tur i saltvand skal båden spules (og afvaskes med sæbevand).
4. Efter ture med landgang, hvor båden bliver beskidt, skal den spules indvendigt.

1. Bådens placering:
2. Båden lægges i bådvognen og placeres således, at mærkerne på båden (hvidt tape) er ud for forreste henholds­vis bageste bærearm på bådvognen.

1. Årernes rengøring:
2. Årerne rengøres, aftørres og anbringes på deres pladser, således at årenavnet kan aflæses.

1. Roturens afslutning:
2. Turen er afsluttet, når båden er meldt hjemkommet i rokort.

1. Skader på materiel:
2. Er der på turen konstateret mindre skader/mangler ved materi­ellet, udbedres disse straks efter hjemkomsten.
3. Større skader/mangler indføres i Rokort under ”Skader” og materialeforvalteren underrettes, således at hurtig indsats er mulig.

10.Værdiskabe:

1. Værdiskabene under skrivepulten er mærket med de enkel­te bådnavne (ét skab pr. båd), og benyttes af mandskabet til opbevaring af værdigenstande under roturen.
2. Når skabet benyttes tager mandskabet nøglen med på ro­turen, og anbringer den igen i skabslåsen efter turen.

Hvem må ro i hvilke både

1. Inriggere:
2. Bådene: Laksen, Nørreå, Randers, Sven, Kaj, Oluf, Gudenå, 700 Høyer, Kronse og Fjorden.
3. Alle aktive roere, der er frigivet, og roere under instruktion, må benytte disse både.

1. Outriggere/kaproningsbåde:
2. Bådene: Kronen, Scanglas, Arosia, Navnløs og Tokyo.

Rutinerede outriggerroere må benytte disse både efter af­tale med kaproningschefen.

1. Outriggere:
2. Bådene: Kronjylland, Regatta, Fregatten.

Rutinerede outriggerroere må benytte disse både.

1. Bådene: Thor, John Juul, Christine M, 2001, Jubi 97, Hof, Cafeen, Neo Pac, Sparkron, Studenten, Skipperlaug, Bikuben.

Aktive roere med scullerret må benytte disse både.

1. Trim scullere:
2. Bådene: Tumlingen og Nesquick.

Aktive roere, der har modtaget instruktion og er frigivet, må benytte disse både.

Roning sker under opsyn af ansvarlig styrmand indtil styrmandsrettighed er erhvervet.

1. Gigbåde:
   1. Bådene: Mathies, Blå Thor og Niels Ebbesen.

Alle, der har modtaget instruktion, og er frigivet, må benytte disse både.

Motorbåd

1. Brug af motorbåd:

Motorbåden er et arbejdsredskab for Randers Roklub.

Bestyrelsen udpeger, hvem der må bruge motorbåden.

1. Sikkerhed:

Ture med motorbåden føres i ro-systemet som andre både af hensyn til sikkerhed.

1. Vedligehold:

Vedligehold af båd og motor forestås af kaproningschefen.

Svømme- og redningsveste

1. Redningsveste skal bæres af alle roere i vintersæsonen fra standerstrygning til standerhejsning.

1. Ved roning i outrigger- eller gigbåde skal roerne være iført redningsvest ved vandtemperaturer under 10 graders celsius såvel forår som efterår.

1. Redningsveste skal medbringes ved roning i inriggere i dagligt rofarvand, når der er medlemmer under 18 år i båden. Redningsvestene medbringes i inriggerens sidderum.

1. Ved hjemkomst rengøres og ophænges redningsvestene på deres plads

 Redningsvestene nummereres og skrives ind i Rokort, hvor vedligehold og defekter registreres.

Rettigheder

1. Korttursstyrmandsret:

Rettigheden kan erhverves fra det fyldte 15. år af alle frigivne roere efter et års medlemskab af Randers Roklub og mindst 300 km roerfaring.

1. Styrmanden kan indskrives som ansvarlig styrmand ved roning i dagligt rofarvand.
2. b. Den indskrevne ansvarlige styrmand har kommandoen i båden og er ansvarlig for såvel materiel som mandskabets optræden.

1. Langtursstyrmandsret:

Rettigheden kan erhverves fra det fyldte 17. år af alle, der har erhvervet styrmandsrettigheden og har vist interesse for langtursroning ved deltagelse i mindst 5 langture.

1. Langtursstyrmanden kan indskrives som ansvarlig styrmand ved roning ud over dagligt rofarvand.
2. b. Den indskrevne ansvarlige langtursstyrmand har kommandoen i båden og er ansvarlig for såvel materiel som mandskabets optræden.

 Bådens besætning skal til enhver tid vide hvem, der er indskrevet som styrmand. 

1. Scullerret:

Rettigheden erhverves af alle med styrmandsrettighed efter passende instruktion og godkendelse af bestyrelsen.

Scullerret giver ret til roning i outriggermateriel uden opsyn.

Scullerret skal straks videregives til ”Rokort” administrator, så det kan registreres. 

1. Betinget scullerret:

Rettigheden gives af instruktør til roere, der er under scullerinstruktion.

Betinget scullerret giver ret til roning i outriggermateriel under opsyn af ansvarlig styrmand. Efter erhvervelse af styrmandsrettighed ændres betinget scullerret til scullerret. 

1. Nøgler til klubben:

Nøglebrik udleveres til aktive medlemmer til gældende dagspris. Henvendelse til nøgleansvarlig.  

Instruktion

1. Instruktion af nye medlemmer kan kun foregå efter aftale med klubbens rokoordinator.
2. Scullerinstruktion gives af en af bestyrelsen godkendt instruktør med scullerret.
3. Frigivelse sker efter passende instruktion og godkendelse af bestyrelsen. Instruktion og indstilling til frigivelse kan ikke ske af samme instruktør.
4. Frigivelse skal straks videregives til ”Rokort” administrator, så det kan registreres.  

LANGTURSREGLEMENT

Definition

• Enhver tur, der går uden for dagligt rofarvand, eller som indeholder overnatning uden for klubbens område, er en langtur.
• Randers Roklubs daglige rofarvand er: Rundt om Kanaløen, op til Gl. Estrup mod øst, Tangeværket mod vest, når man ror ad Gudenå, samt Fladbro mod vest, når man ror ad Nørreå.
• Enhver langtur er omfattet af dette reglement.
• For medlemmer af Randers Roklub gælder DFfR´s langtursreglement. 

Før langturen

1. Ansøgning om tilladelse til langtur indgives til langtursansvarlig med angivelse af, hvem der er leder af turen, hvem der har langtursstyrmandsret, og hvem der i øvrigt deltager i turen.
2. Endvidere angives, hvorfra man ror, og hvortil man ror med angivelse af overnatningssteder.
3. Man skal oplyse, hvornår man tager af sted, og hvornår man forventer hjemkomst.
4. Man skal oplyse, hvilke(n) båd(e) man ønsker at benytte.
5. Væsentlige ændringer med hensyn til turens mål og tidspunkt for hjemkomsten skal hurtigst muligt meddeles klubbens langtursroansvarlige.
6. Tilladelse til at tage på langtur gives af langtursansvarlig, der er ansvarlig overfor bestyrelsen.
7. Ansøgning om tilladelse til langtur samt tilladelse eller afslag hertil anføres i langtursprotokollen, der befinder sig i bådhallen. 

Efter langturen

Ved uheld skal den langtursansvarlige senest en uge efter turen indlevere en skriftlig beretning til bestyrelsen om, hvad der skete.

Udstyr

1. Udstyr udlånes ved henvendelse til den langtursroansvarlige og afleveres til samme.
2. Udstyr og båd(e) afleveres i rengjort stand, og eventuelle skader udbedres eller rapporteres i Ankeprotekollen. 

Ansvarlig

1. Lederen af langturen er ansvarlig for, at bådene er forsikret under transport, og at langtursreglementet for Randers Roklub overholdes.
2. Randers Roklub kan afholde udgiften til forsikring af egne både. – se stk om forsikringer sidst i vedtægterne.

VINTERRONINGSREGLEMENT

For vinterroning gælder DFfR's vejledning for vinterroning i overensstemmelse med Randers Roklubs ordinære roreglement med nedenstående skærpelser:

Hvornår/hvor må der vinterroes

1. Ved vinterroning forstås roning i perioden fra standerstrygning til standerhejsning.
2. Vinterroning kan kun finde sted i overensstemmelse med nærværende reglement samt evt. tillæg opslået i bådhallen.
3. Vinterroning kan kun finde sted i tidsrummet fra ½ time efter solopgang til ½ time før solnedgang.
4. Der må kun roes i isfrit farvand og maksimalt 100 m fra land. Der må ikke være fare for overisning, og der må ikke roes ind i områder med driv-, grød- eller pladeis.
5. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages højde for risici som vand-/lufttemperatur, sigtbarhed og vind således, at der kun roes, når vejrforholdene gør det forsvarligt.
6. Styrmanden er ansvarlig for at sikre sig en frisk vejrudsigt for farvandet
7. Ved bare den mindste isdannelse er roning ikke tilladt.
8. Vinterroning må kun finde sted i dagligt rofarvand. 

Hvem må vinterro

1. Vinterroning kan kun udøves af klubbens frigivne roere, der er fyldt 18 år ved vinterroningsperiodens start. Roeren skal have den fornødne erfaring.
2. Dispensation fra stk. 1 kan kun gives til frigivne roere under 18 år ved skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Tilladelsen skal godkendes af klubbens bestyrelse.
3. Inden vinterroning kan påbegyndes, skal svømmeprøve på 300 meter være aflagt tidligst én måned før standerstrygning. Prøven skal godkendes af klubbens bestyrelse.
4. Kun styrmænd, der er fyldt 18 år og har haft styrmandsret i mindst 2 år, kan have ansvaret for et bådhold under vinterroning. 

Hvilke både må benyttes

1. Klubbens bestyrelse fastsætter hvilke både, der må benyttes til vinterroning.
2. Kaproningstræning kan foretages i outriggede både efter aftale med klubbens kaproningsleder og bestyrelse. 

Sikkerhed vinter

1. Under udøvelsen af vinterroning skal samtlige roere være iført en af klubbens bestyrelse godkendt redningsvest.
2. Vinterroning må aldrig udøves alene. Man skal som minimum være 2 på vandet af gangen eller være under konstant opsyn fra land.
3. Det forudsættes, at 2 singlescullere ror, så de altid har hinanden under opsyn.
4. Alle udøvere af vinterroning skal medbringe en mobiltelefon. Såfremt denne ikke er vandtæt, skal den opbevares i en vandtæt pose. Telefonen skal opbevares på en sådan måde, at den er let tilgængelig i tilfælde af uheld. Man skal sikre sig, at mobiltelefonnr. er korrekt registreret i ”Rokort”
5. Forventet tidspunkt for hjemkomst oplyses inden roturen til pårørende eller andre, som er på land.
6. Rodistance og hjemkomsttidspunkt skal være realistisk – der må ikke lægges væsentligt ekstra tid til turen.

FORSIKRINGER

1. Randers Roklub er forsikret gennem DFfR med følgende forsikringer:
   1. Ansvarsforsikring
   2. Arbejdsskadeforsikring
   3. Psykologisk krisehjælp
   4. Idrætsrejseforsikring
   5. Retshjælpsforsikring
   6.  
2. Ansvarsforsikringen dækker kun, hvis man forvolder en skade på andre ting eller personer under roning, hvis der er tale om misligholdt udstyr fra klubbens side. Laver man en skade på fx. den båd, man ror i, eller på andre både, så skal ens egen forsikring betale. Klubben kan dog ansøges om at dække uforsætlige skader.
3. Når man arbejder frivilligt eller er ansat i forening = er man dækket af arbejdsskadeforsikringen. Se evt. mere på DFfR.
4.  
5. Kaskoforsikring på bådtrailer. Bådene på traileren er dækket af den fælles transportforsikring.

• Bygningsforsikring dækker bl.a.: brandskader på bygningen, glas og sanitet.

1. Erhvervsforsikring dækker brand, tyveri og vand vedr. indbo og inkl. bådene. RR er dækket for kr. 3.800.000,- gældende for alle forhold. (Priser pr. 2013)

OVERTRÆDELSER AF KLUBBENS VEDTÆGTER OG REGLEMENTER

1. Randers Roklubs samlede reglement udleveres til alle nye medlemmer, samt findes i en opdateret form på klubbens hjemmeside.
2. Bådens styrmand har det formelle ansvar for overholdelse af klubbens reglement samt juridiske og økonomiske ansvar for mandskab og materiel.
3. Bådens styrmand bærer alene det juridiske og økonomiske ansvar ved uberettiget alarmering til ALARM 112.
4. Ved gentagne overtrædelser af klubbens reglement orienteres klubbens bestyrelse. Bestyrelsen vil derefter tage overtrædelsen op i henhold til Randers Roklubs vedtægter med henblik på eventuelle sanktioner.   
5. Roreglement godkendt af Bestyrelsen Randers Roklub, maj 2014. Revideret 12.10.2015.